MOVEMENT IN SILENCE
Movement in Silence, Incomplete Beauty
Med sine elegante kurver er Fritz Hansens Liljen™ stol kendt som en af Arne Jacobsens absolutte mesterværker. Den er ligeså funktionel som den er komfortabel, og dens smukke former fortæller sit tydelige sprog om det raffinerede håndværk, der ligger bag stolens tilblivelse. Som en hyldest til den danske designers dedikation og innovative tilgang til design, er fem koreanske kunstnere, med en baggrund indenfor håndværk, kunst og design, blevet inviteret til at indgå i ’Movement in Silence’, et projekt der fejrer Liljens 50-års jubilæum.
De fem kunstnere har givet hver deres unikke fortolkning af Liljen™ og dens kreative, fortryllende design. Kunstnerne er dykket ned i en stille form for æstetik, der er kendetegnende for Korea og ikke direkte kan udtrykkes gennem form. Den koreanske æstetik er på en og samme tid afdæmpet og voluminøs. Det fulde potentiale opnås ved at beskueren guides til en dyb påskønnelse gennem skaberens selviagttagelse fremfor at ideerne udtrykkes eller afsløres direkte. Stolens opbygning blev rammen som kunstnerne arbejdede indenfor, her de inkorporerede deres designfilosofi, strukturelle æstetik, tilbagevendende temaer og kendte produktionsmetoder parret med ny teknologi. De koncepter der kom til udtryk på minimalistisk og underforstået vis, var forfinelse, tomrum, udvidelse og gentagelse.
Projektet har betydning i en bredere kontekst, idet det koreanske design harmonerer med dansk design gennem koreansk kunst og designernes ekspertise. Vi håber, at projektets skønhed ikke kun er noget, der værdsættes visuelt, men også noget der forstås og opleves gennem hele kroppen og alle sanser, inklusive hukommelse og intuition.
Projektansvarlig: Cha Jeongwook
Grafik: MYKC Kim Kimoon
Fotos og teaser video: Jang Sooin
Redaktør: Kim Green
Video: Kim Jae-hoon
Udstillingen kører fra d. 28/7 - 8/8, og er åben fra tirsdag til lørdag mellem 11.00 og 19.00 på Monoha Seongsu, 1F, 16, Seongsui-ro 20 gil, Seongdong-gu, Seoul.

Kyungwon Baek
White Chair
2020
Ler, majsstivelse
80 x 50 x 50 cm
Teknisk design: Ryu Jongdae
Liljen repræsenterer Arne Jacobsens dybfølte interesse for naturen. ’White Chair’ fokuserer på stolens form, hvor den øvre del giver mindelser om en blomst, mens benene repræsenterer stilken på en plante. Med de overlappende kegler opnår man en fornemmelse af orden i de geometriske former, der afspejler de strukturer, man kan finde i naturen. Den er lavet med knibeteknikmetoden, hvor Baek gør brug af sine finpudsede færdigheder og mange års erfaring med at stakke og knibe leret. Som modsætning har stolens øvre del bibeholdt sin originale form, hvilket er lavet ved hjælp af 3D printning. Teksturen bærer præg af det pres hænderne har lagt på leret. Det har ført til et mønster, som er genskabt via 3D printerens repeterende bevægelser. Den velkendte måde hvor kunst skabes med hænderne kombineres med teknologi for at skabe en naturlig form med en ensartet tekstur.
kyungwonbaek.com






Rahee Yoon
2020
Akryl
83 x 54 x 49 cm
’Block Chair’ giver en underspillet og dog dybsindig effekt med håndfarvede stykker i en række af gennemsigtige blokke. Inspireret af Arne Jacobsens evne til at transformere hverdagens materialer såvel som hans eksperimentalisme og forsimplede former, er ’Block Chair’ et billede af Yoons samlede eksperimentelle teknologier og udtryk skabt i akryl og med raffinerede underforståelser. Den sydafrikanske skærmliljes tynde, mørkeblå kronblade er diskret og abstrakt indarbejdet i stolen, og bliver dermed en forlængelse af Arne Jacobsens designsprog.
raheeyoon.com







Ledongil
Primeval Chair
2020
Aluminum
83(H)x54(W)x49(D) cm
’Primeval Chair’ stolen afspejler øjeblikket for 50 år siden, hvor Arne Jacobsen skabte Liljen – ufærdig, men med en fornemmelse for mulighederne. Støbning, en fremstillingsmetode der kan dateres tilbage til antikken, blev anvendt for at genkalde sig mere primitive former for produktion. De mærker, der fremkommer under denne proces og bidder af aluminium der hærdes rundt omkring på stolen, afslører spor fra støbeformen, hvilket resulterer i en uventet og ufuldkommen form. For at spejle den originale prototype er sædet bevidst skåret af for at antyde den gradvise perfektion i den færdige stol.
ledongilworkshop.com







Jungjoo Im
Volume Chair
2020
Ash Wood
93.5(H)x60.5(W)x60(D) cm
’Volume Chair’ henter sin umiddelbare inspiration fra den symmetriske balance man ser i Liljen™. Med den originale prototype som inspiration skubber ’Volume Chair’ til forståelsen af form. Den form der blev skabt gennem processen med at samle og skære træ, afspejler Lilje™ stolens flydende kurver og indbyder beskueren til at gå på opdagelse og sanse det underforståede. ’Volume Chair’ er en del af en serie af projekter, derimplementerer vilkårlige akser på punkter, linjer og planer for at frembringe solide figurer.
jungjooim.com







JAERYO
Paper Chair
2020
Ottchil (lakeret) på papmaché
80(H)x52(W)x53(D) cm
For at designe og fremstille Liljen™ måtte Arne Jacobsen have gjort mange forsøg og udnyttet sine færdigheder til fulde. Men processen ses udelukkende i sin færdiggjorte tilstand. ’Paper Chair’ fortolker arbejdsprocessen metaforisk og simulerer det under produktionen. Efter at have bygget skelettet fordeles papirmassen jævnt i et tyndt lag, hvorefter det får lov at tørre for at tage form. Herefter lakeres stolen i fugtige omgivelser. Den bløde og bøjelige papirmasse og lak lægges i lag og giver gennem mange gentagelser det endelige resultat.
jaeryo.com






