
A ROMANTIC TWIST
Italiensk velour giver Arne Jacobsens ikoniske Serie 7™ stol et blødt og elegant udtryk.
Bomuldsvelouren, der er håndplukket hos hæderkronede italienske Redaelli Velluti af Fritz Hansens designteam, kommer i tre indbydende farver: Misty Rose, Autumn Red og Grey Blue. Som et formfuldendt kompliment til betrækkets vævning og struktur, er stolenes stel pulverlakeret i farven Brown Bronze.
Samspillet mellem det legendariske Serie 7™ design og det overdådige velourbetræk er en perfekt balance mellem simplicitet og formalitet. Mellem form og funktion. Fortid og fremtid. Det er stole, der gør sig bemærkede, uanset om de sættes i spil som betagende, enkeltstående indslag i indretningen, eller fungerer som luksuriøse siddepladser i den moderne spisestue. Mulighederne er uendelige.
Serie 7, Syveren eller Syver-stol - Arne Jacobsens klassiske design fra 1955 har mange navne. Den danske designer og arkitekt skabte med den velkendte 7-er stol en innovativ design stol, der fik sat både designeren såvel som hans 7-er stol på verdenskortet over kendte designs. Arne Jacobsens Syver-stol var innovativ med sine ni lag finer formstøbt til perfektion og en styrke som ingen andre designer stole. Håndværket bag stolen blev således startskuddet på ikke bare 7-er stolens succes, men på resten af designerens serie af skalstole - fra Grand Prix-stolen til Liljen.
SHOP

REBELLEN
Valget om de hvidmalede vægge virker nok ikke så atypisk i dag, men i begyndelsen af det 20. århundrede var hvide vægge endnu ikke moderne. Allerede fra barnsben var Arne Jacobsen før sin tid.
I mere end halvdelen af det 20. århundrede formede Arne Jacobsens idéer landskabet for dansk design. Som ringe i vandet spredte hans indflydelse sig fra Skandinavien til arkitekter og designere verden over. Han formåede at stå i spidsen for komplekse projekter som Nationalbanken såvel som mere ydmyge, men detaljerige, design som den unikke teske i hans serie af bestiksæt – et design skabt i samarbejde med et lille team drevet af en umættelig skabertrang.
En streng respekt for detaljen karakteriserede Jacobsens kreative proces. Han bragte sine visioner til live for både investorer og bygherrer med minutiøse, håndmalede akvareller. Design der tog andre fem år at kreere, ville Arne Jacobsen skabe på bare ét.
Læs mere