Din indkøbskurv bliver tømt, hvis du skifter land. Ønsker du at skifte land?

2019

Won Hundred Dots™

Et limited edition samarbejde med Won Hundred
Det København-baserede modebrand Won Hundred betrækker 100 Fritz Hansen DotTM-skamler med sin signaturdenim og signerer hvert piece individuelt med håndmalede numre.

Won Hundred og Fritz Hansen er forbundet via geografi og passionen for design. Begge brands stammer fra København – byen, der sætter scenen for dette unikke samarbejde. Det begyndte med en skammel – klassisk og ikonisk. Arne Jacobsens møbel var Nikolajs foretrukne favorit, både på kontoret og hjemme. Stablet i et hjørne står skamlen som en åben invitation, og indbyder til, at der altid er plads til at én mere.

Won Hundred blev grundlagt i København i 2004 af Nikolaj Nielsen og er kendt for sit fokus på denim, rene snit og klassiske fits med et dristigt twist. Det var Nikolajs vision at skabe et brand, der forbliver relevant, hvad end anledningen er arbejde eller fritid. I dag rangerer brandets kollektioner fra Won Hundred-denimklassikere til nye, modige pieces med rå attitude og alsidige kvaliteter til mænd og kvinder. 

”Ideen omkring at se Dot-skamlen i denim er sjov fordi det er et så ikonisk og velkendt materiale, anbragt på en ægte Fritz Hansen klassiker. Og alligevel er looket og kombinationen overraskende og moderne,” siger Christian Andresen, Chefdesigner hos Fritz Hansen.