Welcome to Republic of Fritz Hansen

Designer Monica Foerster portræt
Født i 1966

MONICA FÖRSTER

Den svenske designer er internationalt anerkendt for sin evne til at skabe funktionelt design med et poetisk twist.
Udforsk produkter
" Jeg siger nogle gange, at jeg ikke er interesseret i form, men det er måske ikke helt sandt. Hvad jeg mener er blot, at ideen bag ethvert projekt er vigtigere. Når ideen er klar, fokuserer jeg på form, farver og detaljer.
Citat: Monica Förster
Monica Förster

BIOGRAFI

Stærkt, enkelt og poetisk. Således kan Monica Förster’s arbejde bedst beskrives. Den svenske designer er internationalt anerkendt for sin evne til at skabe moderne, funktionelt design med et poetisk twist. 

Design blev tidligt en naturlig interesse for Monica Förster. Kreativiteten og talentet for formgivning blev skærpet under studierne på to af Sveriges største designskoler; Beckmans og Konstfack. Hendes talent blev hurtigt anerkendt, og i 1999 blev Moncia Förster Design Studio en realitet. 

Monica Förster har en uendelig nysgerrighed for nye metoder, materialekombinationer og teknologier. I arbejdet med at skabe et nyt design udarbejder hun små 3D papirmodeller. Denne intuitive, håndgribelige arbejdsproces hjælper hende med at afprøve skæve og uventede muligheder, der ikke var en del af de oprindelige overvejelser. Papirmodellerne er ifølge Monica en skøn kontrast til computeren, hvor alting fremstår perfekt.

I arbejdet med at skabe sin første lampeserie for Lightyears har Mönica Förster ladet sig inspirere af børns fantasi. Hun fascineres af deres åbne sind, store forestillingsevne og evne til at skabe deres helt egen fantasiverden.