TAL R FOR FRITZ HANSEN

Farver i fin form

FARVER I FIN FORM

I 1955 indførte Arne Jacobsen en ny standard for stoledesign da han skabte Serie 7™ - et design skabt til fremtiden. Et evigt design vil nogen påstå. Den mest solgte stabelstol der nogensinde er blevet produceret. Den er blevet et ikon og betragtes af mange som et af de ypperligste eksempler på tidsløst design.

For at fejre Syverens 60 års jubilæum i 2015 bad Fritz Hansen den danske kunstner Tal R om at skabe ni nye farver til Serie 7.

Tal R er en international anerkendt kunstner, som er kendt for sin udsøgte fornemmelse for farver, hvilket fremgår tydeligt af de smukke farver, han har valgt til den nye udgave af Syveren. De nye farver genopliver designet og lader os opleve den ikoniske Arne Jacobsen stol i et helt nyt lys.