Din indkøbskurv bliver tømt, hvis du skifter land. Ønsker du at skifte land?

YJY MAIKE CENTRE FLAGSHIP

YJY Maike Centre Flagship store

Ekstraordinært interiør kræver ekstraordinært design. Derfor valgte den kinesiske designer Tomoko Ikegai fra IKG Inc. Svanen™ stolen til at pryde den prisvindende YJY Maikie Centre Flagship Store, der ikke blot er en butik, men en kulturel destination.

Dybest set er YJY Maike Centre Flagship Store en boghandel - men den er så meget mere end det. Butikken, der strækker sig over hele 4.500 m2, har til huse i en chik bygning i bydelen Xi-an Hi-Tech Zone, et ultramoderne område i den kinesiske millionby Xi’an.

Gennem tiden har Xi’an været hjemsted for en lang række betydningsfulde kinesiske dynastier, og byen er nu kendt for at huse den imponerende Terrakotahær, som figurerer på UNESCOs Verdensarvsliste. Derfor overrasker det ikke, at selve indretningen af butikken vækker minder om japanske og kinesiske paladser.

Både når det gælder størrelsen, men også måden hvorpå de indbyrdes forbundne rum inviterer gæster fra hele verden til at slappe af, løsne op, lære, være eftertænksomme og være i ro med sig selv.

Det overordnede koncept for projektet var ”bibliotek & galleri”. Hvor bibliotek er rum der opfordrer til læring og at sætte pris på stilhed og eget selskab, fungerer gallerierne som intellektuelle sfærer centreret om kunst.

Væggene i butikken prydes af originale og karakteristiske kunstværker. Alle lavet på bestilling, sådan at de reflekterer temaer, der afspejler stedets særlige beliggenhed. Overalt hyldes Kinas lange historie.

Et besøg i denne enestående boghandel er en fuldendt sanseoplevelse, der har gjort stedet til et kulturelt landemærke. Her byder man dagligt 5.000 besøgende velkommen. Et tal der stiger til hele 10-20.000 i weekenderne.

Ingen boghandel uden bøger, og sådan forholder det sig selvklart også her, hvor der er læsemateriale i overflod. De mange små kroge gør det muligt at fordybe sig i sin egen interesse, mens montrerne hvor kulturelle artefakter udstilles, opfordrer til fælles oplevelser. Fælles rum kan man også finde på stedets anden sal, der ligeledes fungerer som lounge for det tilstødende Grand Hyatt Hotel.

I 2018 blev YJY Maike Centre Flagship Store hædret som ”den smukkeste boghandel i Kina”, og designeren bag, Tomoko Ikegai, er allerede i gang med sit næste projekt; at designe en kommerciel bygning centreret om en boghandel i Beijing, som forventes indviet i 2020.

Hvor: Xi’an, Kina
Færdigbygget: december 2018
Indretningsarkitekt: Tomoko Ikegai, ikg inc.
Kategori: kultur/hospitality
Areal: 4.500 m2
Produkt: Svanen™ stole
 
BIDRAGYDERE:

Designer: Tomoko Ikegai
Fotograf: Nacasa & Partners
Samarbejdspartner design : A Factory inc. / Japan Power Media Co, Ltd.
Lys: Sola Associates
Grafisk design: ujidesign

 


YJY MAIKE CENTRE FLAGSHIP
YJY MAIKE CENTRE FLAGSHIP
YJY MAIKE CENTRE FLAGSHIP
YJY MAIKE CENTRE FLAGSHIP