Vores planet er udfordret af et voksende forbrug og klimaændringer, der foregår i høj fart. Som en global virksomhed er vi bevidste om vores ansvar, og vi ønsker at gøre en indsats for ikke at presse kloden udover dens grænser. Forskning siger, at vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1.5°C – derfor er vi opsat på at reducere vores CO2-udledninger i scope 1 og 2 med 38 procent inden 2026, ligesom vi vil måle og reducere vores udledninger i scope 3.
Dette kortsigtede klimamål for 2026 er valideret af Science Based Targets Initiative (SBTi).
OM SCIENCE BASED TARGETS INITIATIVE
Science Based Targets Initiative (SBTi) er en global institution, der hjælper selskaber med at sætte ambitiøse mål om at mindske udledningen i overensstemmelse med den seneste forskning. Initiativet fokuserer på at fremskynde en halvering i udledninger før 2030 hos selskaber over hele verden, så vi dermed opnår netto-nuludledning inden 2050. I 2021 udarbejdede vi vores første rapport om udledning af drivhusgasser, der indeholdte CO2-beregninger for scope 1, 2 og 3.
Læs Fritz Hansens Rapport om Drivhusgasser 2023 nedenfor.