Kinastolen™ 80-års Jubilæumsudgave

80 ÅRS TRADITION

For at fejre 80 år med Kinastolen lancerer Fritz Hansen nu en ny og eksklusiv udgave af Hans J. Wegner-klassikeren i europæisk kirsebærtræ med en sædehynde i Pure-læder. Kinastolen er en af de hidtil mest detaljerede stole, som Fritz Hansen har massefremstillet. At den har været produceret uafbrudt i 80 år er samtidig helt enestående i en dansk kontekst. De nye stole bliver produceret i kun 80 eksemplarer med hver deres unikke nummer.

HÅNDBYGGET I DANMARK

80-års jubilæumsudgaven af Kinastolen™ er fremstillet med europæisk kirsebærtræ af højeste kvalitet. Træet er nøje udvalgt for at sikre et ens åremønster på begge sider og efterfølgende oliebehandlet for et mere moderne udtryk. Hver stol har en sædehynde i Pure-læder, der fungerer som et taktilt element i designet og med tiden vil patinere og blive endnu flottere. Jubilæumsudgaverne af Kinastolen™ er håndbyggede og samlet af dygtige snedkere i Danmark. De gode materialer og et tidløst design sikrer, at stolene holder i generationer.

Begrænset oplag verden over

Kun 80 eksemplarer af Kinastolen™ i jubilæumsudgaven er tilgængelig. Stolen fås hos udvalgte forhandlere verden over. Kontakt din nærmeste forhandler for at høre mere.

Hans J. Wegner (1914-2007)

Hans J. Wegner var en dygtig møbelsnedker og -designer og en af frontfigurerne for ‘Danish Modern’, og han er således en af de danske designere, som blev verdensberømt. Han var en grundig og respekteret håndværker, og hans møbler bar præg af gode, solide detaljer forankret i stolte traditioner. “Vi gik efter at gøre ting så enkle og autentiske som muligt for at vise, hvad vi kunne skabe med vores hænder, og for at vække træet til live, give det ånd og vitalitet og opnå et udtryk så naturligt, at det kun kunne komme fra os.” – Hans J. Wegner