Mias design rør sig omkring en skandinavisk æstetisk simplicitet. Altid med slutbrugeren i tankerne.
Mia Lagerman har boet i København siden 1993, uddannet i både Stockholm og København. Hun er en inkarneret skandinav, der tror på kvalitet, funktionalitet og æstetik. Gennem de sidste 25 år, hvor Mia Lagerman har arbejdet som møbeldesigner, har hun gennem sit arbejde med flere internationale brands, formået at placere sig som en central spiller på designscenen.
Mias design rør sig omkring en skandinavisk æstetisk simplicitet, og en forståelse for materiale og produktion, både i masseproduktion som i små editioner. Hvor tradition møder innovative produktionsmetoder.
Mia Lagermans arbejde i feltet mellem kunst og design viser sig også i hendes portefølje af nyt design hvor man ser en skønsom blanding af møbler til masseproduktion, og eksperimenterende møbler i mindre editioner. De nytænkende produkter afspejler hendes behov for at prøve forskellige materialer og håndværk af.
Design må gerne have et glimt i øjet, men stadig være i stand til at blive taget seriøst. Det handler om at skabe en overraskelse, noget man ikke forventer. Det handler om fordybelse, søgen efter perfektion med åbnet sind, om kvalitet og ikke mindst om at få mennesker til at mærke.
Godt design er derfor mange ting for Mia Lagerman: "Det er, når det hele går op i en højere enhed. Det er bedst, når man forklarer det med få ord, når man forstår det uden en masse lange forklaringer, billeder og tekster”
”Æstetik er meget personligt og noget, der udvikler sig hele tiden, man udvikler sit øje hele livet. Jeg synes, det er kedeligt, når alt pludselig ligner hinanden, når det bliver for pænt ordnet og forudsigeligt. Det må gerne være lidt uordentligt, lidt forkert, beskidt eller skævt for, at øjet skal interessere sig.”