Da Christian E. Hansen overtog Fritz Hansen & Co i 1899 blot 25 år gammel, var virksomheden allerede kendt for sin pålidelige produktion af kvalitetsmøbler. Det renommé byggede Christian E. Hansen videre på og brugte sine uddannelser som snedker og arkitekt til at samarbejde med sine arkitektvenner. Dette løftede virksomhedens anseelse til nye højder og sikrede den en fremtid som et internationalt anerkendt produktionssted. Design- og arkitektsamarbejder er en praksis, der er central i Fritz Hansen den dag i dag.
Christian E. Hansens første designsamarbejde begyndte i 1905 med den dygtige arkitekt Martin Nyrop. Nyrop henvendte sig til Fritz Hansen, da han skulle have produceret sine design til Københavns Rådhus. Samarbejdet blev en succes, og herefter arbejdede Fritz Hansen & Co med nogle af datidens vigtigste, danske designere herunder Thorvald Jørgensen og Kai Gottlob og producerede møbler til blandt andre Folketinget på Christiansborg Slot, Frederiksberg Domhus og Højesteret.
I 1910’erne var Fritz Hansen den eneste danske virksomhed, der producerede dampbøjede træstole. Det var Christian E. Hansens fortjeneste, og hans forståelse for produktionen fik uvurderlig betydning for firmaet. Hans visionære tankegang stod for nogle af de vigtigste ændringer i produktionen i denne periode. Det dampbøjede og laminerede træ blev definerende for Fritz Hansen og skulle blive essentiel for firmaets vigtigste samarbejder.
Christian E. Hansen spillede en central rolle i udviklingen af Fritz Hansens møbelproduktion. Han så det industrielle potentiale i sin fars gode håndværk og fik på den måde opgaver i vigtige moderne bygninger. Men vigtigst af alt, drev han virksomheden videre med nye materialer og produktionsmetoder – en tilgang, der høstede stor succes i de følgende år.
Fritz Hansen var uddannet snedker og møbelsnedker, og særdeles visionær for sin tid.
I 1872 havde han netop færdiggjort sin læretid og kunne kalde sig for både snedker og møbelsnedker. Han var blot 25 år gammel og havde allerede store planer for fremtiden. Med et næringsbrev i hånden flyttede han fra Nakskov til København, hvor han startede sit beskedne værksted som dog hurtigt tog fart. Fritz Hansen mestrede sit håndværk og fik fra starten ry for sit udsøgte håndværk og høje kvalitet – discipliner, der lever videre i firmaet i dag.
Både hans renommé og forretning voksede, og i 1887 voksede han også ud af sine daværende lokaler. I stedet købte han et hus på Christianshavn, hvor de udvidede rammer også gav hans talent rig plads til at udfolde sig.
Fritz Hansen blev kendt for at være hurtig og grundig i sit arbejde, men han var også innovativ. Som et eksempel herpå, gentænkte han den tidstypiske, victorianske og kurvede sofa med en tynd stålramme inspireret af damernes krinoliner. Han skabte spejlrammer og brugte en særlig trædrejningsmetode til trappebalustre, stole- og sofaben. Fritz Hansen-møblernes popularitet voksede, og snart rejste internationale kunder til Danmark for at købe dem.
I 1898 havde Fritz Hansen & Co 50 ansatte, og Christian E. Hansen, Fritz Hansens søn, foreslog at flytte en del af produktionen ud af byen. Firmaet erhvervede sig en stor grund i Allerød op af en skov, tæt ved jernbanen. Med andre ord: det helt perfekte sted, da Fritz Hansen havde store planer om at åbne sit eget savværk. Firmaet har hovedsæde på grunden i Allerød, den dag i dag.
Men mens virksomheden voksede, begyndte Fritz Hansens helbred at svigte ham. Kort før slutningen af århundredet overdrog han firmaet til sønnen Christian, der på det tidspunkt var 25 år – præcis som Fritz Hansen selv var, da han grundlagde virksomheden.
I 1932, blev Christian E. Hansens sønner, Poul og Søren Hansen, direktører i Fritz Hansen. Poul var uddannet møbelsnedker, Søren var snedker. Begge havde allerede sat deres præg på Fritz Hansen med deres entusiasme for Bauhaus-inspireret funktionalisme: en industriel designæstestik, som de havde oplevet på rejser i Europa, men som stadig kun var lidt kendt i Danmark. Mens Søren udviklede nye produkter, administrerede Poul produktionen og sammen spillede brødrene en vigtig rolle i forhold til produktionen af stålstole i Danmark og introduktionen af funktionalisme til dansk design.
Når Hansen-brødrene arbejdede med berømte danske arkitekter, inkorporerede de teknikker fra stålmøbler i dampbøjede træstole. Et af deres vigtigste samarbejder omkring stålmøbler, var med brødrene Flemming og Mogens Lassen om design influeret af den visionære Bauhaus-arkitekt Mies van der Rohe. Lassen-brødrenes møbler var knap så funktionalistiske som Mies van der Rohes og parrede det kølige stål med en varm og ind-bydende dansk æstetik, som Bauhaus-møblerne man-glede. Møblerne fik hurtigt succes hos de danske kunder.
Frits Schlegel designede også stålmøbler for Fritz Hansen. På udstillingen, Den Permanente, i København, præsenterede han en enkel stol i stål og bøg for et publikum, der inkluderede den danske kronprins, statsministeren og erhvervsministeren samt nøglepersoner fra den danske design- og fabriksindustri. I pressen blev designet kaldt ’en sensation’, og Fritz Hansen blev krediteret for at introducere en ny måde at producere møbler på i Danmark.
I 1930’erne indledte Fritz Hansen sit første samarbejde med arkitekt Arne Jacobsen, som blandt andet indbefattede Jacobsens vidtrækkende Bellevue- og Bellavista-projekter i Klampenborg, ligesom Søren og Poul Hansen fortsatte sine stærke samarbejder med designere som Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Peder Moos og Kay Fisker op igennem 1940’erne.
Under Anden Verdenskrig blev der udviklet en ny lamineringsteknik for de britiske Mosquito-flyvemaskiner, og Fritz Hansen så øjeblikkeligt teknikkens enorme potentiale til møbler. Firmaet begyndte snart efter at arbejde med lamineret finer – en teknik, hvor træet skæres helt tyndt og herefter limes sammen i lag. Teknikken blev i 1950 brugt til at producere AX Serien sammen med arkitekterne Hvidt & Mølgaard og med den, kunne Fritz Hansen introducere en langt billigere udgave af AX-møblerne. Det markerede begyndelsen på Fritz Hansens succesfulde eksportforretning. Finerteknikken blev spillede siden en vigtig rolle for Fritz Hansen i forhold til at kunne producere Arne Jacobsens ikoniske Myren™ og Serie 7™-stole.
Successen med Arne Jacobsens møbler i 1950erne førte til en hidtil uset succes for virksomheden, og Arne Jacobsens møbler er stadig en central del af Fritz Hansens identitet. Søren og Pouls fremsynede partnerskaber og brug af innovative materialer som stål og laminering sikrede Fritz Hansen en plads i anden halvdel af det 20. århundrede – stærkere end nogensinde før.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Fritz Hansens fremsynede søn, Christian E. Hansen, at eksperimentere med en ny teknik i produktionen: dampbøjet træ.
Industrielt fremstillede, dampbøjede træmøbler var blevet fremstillet hos den tysk-tjekkiske virksomhed Thonet-Mundus siden 1830’erne. I 1912 havde virksomheden en årlig produktion på mere end to millioner møbler herunder de enormt populære caféstole Nr. 14 Wien fra 1859. Til stor ærgrelse for Christian E. Hansen var selve produktionsmetoden dog en firmahemmelighed, hvis teknik han forsøgte at afdække.
I 1915 lykkedes det, og Fritz Hansen producerede den første danske dampbøjede stol og var dermed det eneste firma i Danmark, der bestred teknikken. Kvaliteten af produktionen var så høj, at Thonet-Mundus gav Fritz Hansen eneret til at producere deres møbler til det skandinaviske marked. I 1930’erne var Fritz Hansens teknik så forfinet, at firmaet var blandt de bedste i verden i dette felt.
Omkring 1930 kom den første danskdesignede stol i dampbøjet bøgetræ, DAN-stolen, på markedet. Selv om den var tydeligt inspireret af Thonets arbejde, havde stolene et tydeligt skandinavisk udtryk med sine rene linjer og lettere, mere funktionelle udtryk.
Dampbøjning er en økonomisk og miljøbevidst produktionsmetode med en stor arv. Da der ikke kræves klæbemiddel for at binde træstykkerne sammen øges fremstillingshastigheden. Samtidig minimeres materialespildet, da træet kan skæres helt præcist, og de komplekse samlinger og former, der typisk skæres i dyrene træ, bliver overflødige.
Christian E. Hansens indsats for dampbøjningsteknikken var en game changer. Ikke bare for Fritz Hansen, men for den samlede møbelindustri. DAN-stolen står stadig som et vigtigt element i møbelindustriens innovation og dansk designs historie.