Paris, Frankrig
Amélie du Chalard stiftede bekendtskab med Fritz Hansen før Poul Kjærholm – men det ene førte til det andet, og nu har hun flere af designerens møbler i sit smukke pariserhjem. Hjemmet, som i efterkrigstiden var privatbibliotek og senere atelier, har højt til loftet, masser af naturlig lys og masser af plads på væggene. “Jeg holder væggene hvide, så de kan være baggrund for kunst i alle størrelser og medier,” forklarer Amélie.
“Mit hjem afspejler mig og min livsstil, så det er fyldt med kunst og møbler, der betyder noget for mig. Siden jeg blev 15, har jeg udelukkende fået kunst i fødselsdagsgave. Malerier, skulpturer, billeder, tekstiler; jeg føler mig forbundet til mange forskellige medier. Og på samme måde har jeg det med indretning: Alle mine møbler fortæller en historier, og jeg går op i at sammensætte forskellige materialer. Fra træ til bomuld til uld til metal.” Det ses tydeligt i den 100 kvadratmeter store stueetage, som både er stue, køkken, spisestue, kontor – og nu også legeområde for hendes små børn. “Jeg elsker, at rummet bliver brugt så flittigt,” siger Amélie. “Her er altid god stemning.”
I hjemmets hovedrum står Arne Jacobsens Grand Prix-stole. Amélie beskriver dem som “skulpturelle og grafiske med rene linjer.” Samtidig er rummet hjem for hendes Poul Kjærholm-stole, PK25, PK24 og PK22. “Jeg er vild med, at de alle er forskellige, men alligevel passer sammen,” siger hun. “Det er også sådan, jeg tænker om kunst: det behøver ikke at matche, men de enkelte værker bør få det bedste frem i hinanden.” Amélie fortsætter: “Det er også vigtigt at sige, at de her møbler - udover at være elegante - er utrolig behagelige. Det er vigtigt, minder min mand mig altid om. Og det har han ret i. Nordisk design har ofte begge dele – æstetik og komfort.”
Hvad angår hendes næste Fritz Hansen-møbel, har Amélie fået øjnene op for Ægget af Arne Jacobsen i læder. “Jeg ved godt, at mange allerede har den, og jeg kan generelt ikke lide at følge trends – men den er tidløs.” Hun føler sig også draget af Alphabet-sofaen af Piero Lissoni. Primært på grund af den lave silhuet og sofaens modulære design. “Den er lidt mere eksperimentel, men stadig meget stilren,” siger hun. Som det også gælder for hendes kunstnere, vokser Amélies loyalitet til designere, i takt med at hun stifter bekendtskab med deres værker. “Jeg stoler på Fritz Hansens design. Poul Kjærholm og Arne Jacobsen har givet så meget æstetisk kvalitet til mit hjem – og mit liv. Når det kommer til møbler, følger jeg mit hjerte, og det har ikke svigtet mig endnu!”