At Home With: Yosuke Aizawa

Nagano, Japan

Jeg stræber ikke efter perfektion, men jeg går meget op i, at ting ældes flot. Jeg ser en værdi i små brugsspor som skrammer og pletter. Jeg køber produkter for at bruge dem, ikke for at opbevare dem.

I dette interview dykker vi ned i designverdenen med Yosuke Aizawa, modedesigner og kreativ direktør i firmaet White Mountaineering. Aizawa er kendt for sine samarbejder med flere ikoniske brands og sin rolle som designkonsulent, og hans karriere bærer tydeligt præg af en unik tilgang til faget. Aizawa fortæller om sin bjerghytte i Nagano, hvor han kombinerer dansk og japansk design, samt hans store beundring af Poul Kjærholm. Han deler også sine tanker om design som udtryksform og kommer ind på, hvordan man indretter sig med møbler, der ældes smukt – et centralt koncept i hans egen designfilosofi.

Hvem er Yosuke Aizawa? Fortæl os lidt om dig selv. Jeg er modedesigner hos White Mountaineering. Jeg samarbejder med forskellige brands, herunder Moncler, Adidas og LARDINI. Senest har jeg designet for COLMAR. Som designkonsulent arbejder jeg også med at udvikle uniformer til japanske logistikvirksomheder samt et hotel og en bilproducent. Jeg er kreativ direktør i fodboldklubben Hokkaido Consadole Sapporo, som spiller i den japanske toprække. Til sidst er jeg tilknyttet som professor på Tama Art University og Tohoku University of Art Design. Det er svært for mig at definere mit job inden for én kategori. Skal jeg forklare det helt enkelt, vil jeg sige, at det går ud på at skabe et bedre miljø gennem design. Fortæl os om dit hus – hvor ligger det, hvem har designet det, og hvor længe har du boet der? Min bjerghytte, som jeg bruger som atelier, ligger i Nagano i byen Karuizawa to timers kørsel fra Tokyo. Karuizawa er kendt som en af de mest berømte sommerdestinationer i Japan. Jeg er kommet der, siden jeg var barn. Jeg plejede at tage hen til skøjtebanen, der ligger ved foden af Mount Asama. Det er et fantastisk sted om sommeren, hvis man vil væk fra byens varme og fugt, og om vinteren er det perfekt til ski og snowboard. Jeg besluttede mig for at bygge min bjerghytte under corona-pandemien – Det var noget, jeg havde tænkt på at gøre i lang tid. Huset var 40 år gammelt, da jeg fandt det. Jeg bad grundlæggeren af SMALL CLONE, Mr. Sasaki, som designede White Mountaneerings flagship-forretning, om at komme forbi og byde ind med ideer til renoveringen.

Hvem gav dig inspiration eller hjalp dig med at indrette huset? Når jeg designer, lader jeg mig ofte inspirere af bøger og historier. Jeg har en forkærlighed for postmodernismens ideer, men omvendt ønsker jeg ikke at over-indrette mine stuer og kontorer. At designe rum handler om at udtrykke sig selv. Det er vigtigt, at materialer og overflader har noget unikt over sig. I traditionelle japanske hjem malede man for eksempel ofte væggene med ujævne strøg, fordi der er noget særligt smukt over det uperfekte. Jeg stræber ikke efter perfektion, men jeg går meget op i, at ting ældes flot. Jeg ser en værdi i små brugsspor som skrammer og pletter. Jeg køber produkter for at bruge dem, ikke for at opbevare dem. Jeg har en PK-stol med vegetabilsk garvet læder i mit hjem i Tokyo. Det har is-pletter fra min søn, men det gør det til et ret unikt møbel, der samtidig fungerer som en slags vidnesbyrd om mine børns opvækst. Dansk design har det med at gå i ét med rummet – hvad tænker du om mødet mellem de japanske og danske designfilosofier? Jeg har hørt, at japansk design og arkitektur har haft en betydelig indflydelse på skandinaviske designere. Jeg fandt ud af hvorfor, da jeg for nylig besøgte Poul Kjærholms hjem. I Japan er der kultur for at tage skoene af indenfor og sidde på gulvet eller på tatami-måtter. Det betyder, at japanere opholder sig tæt på gulvet. Kjærholms lave stole, som PK22 og PK80, udstråler begge en japansk essens og passer til den japanske livsstil. Jeg mærkede tydeligt en japansk-inspireret æstetik i Kjærholms hjem. Det samme gælder for mit eget atelier. Jeg opholder mig meget tæt på gulvet; nogle gange sover jeg på gulvet. Derfor passer danske møbler - især Kjærholms - perfekt ind.

Kan du huske dit første møde med Fritz Hansen? Jeg studerede på Tama Art University, hvor jeg i øjeblikket er tilknyttet som professor. Mit hovedfag var tekstildesign, og jeg har været fascineret af skandinavisk design, kultur, indretning og skandinaviske tekstiler lige siden. Mit første møde med Fritz Hansen var gennem Serie 7-stolen på universitetet. Arne Jacobsen og Poul Kjærholm var en del af pensum, så stolen var ikke bare et møbel for mig – den var en værdifuld del af undervisningsmaterialet. Hvilket Fritz Hansen-møbel var dit første? AX-stolen var den første Fritz Hansen-stol, jeg købte, da jeg byggede et hus i Tokyo for 15 år siden. Jeg ejer tre grunde, én i Tokyo og to atelier i henholdsvis Tokyo og Karuizawa. Det er forskellige hensyn, der har inspireret møblerne i de forskellige huse. I Tokyo, hvor jeg bor med min kone og børn, foretrækker jeg møbler, der med tiden udvikler en smuk patina og skifter farve. Jeg har også tænkt mig at lade møblerne gå i arv til næste generation, så derfor foretrækker jeg noget, der ældes flot. Jeg bruger atelieret i Tokyo som min arbejdsplads. Jeg har indrettet det med PK-serien i sort læder, hvilket giver mig mulighed for at fokusere på de mønstre og farver, som jeg arbejder med. Jeg kommer i atelieret i Karuizawa, når jeg har brug for virkelig at gå ind i mig selv. Af den grund har jeg i høj grad indrettet det med neutrale nuancer. Hvad er dit yndlingsmøbel – og hvorfor? Jeg kan lide alle PK-produkter. I min egen designproces ser jeg Kjærholms designfilosofi for mig, og jeg kombinerer gerne forskellige materialer i mit tekstildesign, ligesom han gjorde. Hans design har fortsat stor indflydelse på mig. Hans principper om at maksimere funktionaliteten og forenkle mest muligt repræsenterer for mig sandheden inden for design.