Din indkøbskurv bliver tømt, hvis du skifter land. Ønsker du at skifte land?

Faelledby by Henning Larsen architects

TRÆARKITEKTUR

Alvar Aalto har engang sagt, at træ er det mest grundlæggende menneskelige af alle materialer. Og nu ser flere og flere arkitekter det som værende fremtiden.

Det sker dels på baggrund af de mange innovationer indenfor træ, såsom limtræ og krydsfinér, som giver helt nye muligheder.

Andrew Waugh, partner i Waugh Thistleton, et arkitektfirma med base i London, har bygget med krydsfinér i mere end et årti. I februar løftede virksomheden sløret for Orsman Road, en bæredygtig kontorbygning på 5 etager i London bydelen Hackney. Her har man bygget med stål og krydsfinér, gulvet er lagt med marmoleumfliser, og hvor der har været behov for finish, er det sket med lermaterialer - og så er alt overskydende træ fra byggeriet blevet genanvendt og har fået nyt liv som møbler i bygningen. Dette er ét af de mange træetagebyggerier, der skyder op over hele verden.

I Vancouver er verdens højeste trætårn under konstruktion. Terrace House, der kommer til at strække sig hele 71 meter over jorden, er tegnet af den japanske Pritzker Prize-vindende arkitekt Shigeru Ban. Han har længe været fortaler for bæredygtigt byggeri, og har været frontløber qua sin arkitektur og byggemetoder med præfabrikerede elementer. I British Columbia er der en sådan overflod af skov, og dermed byggematerialer, at den lokale regering i 2019 ændrede byggereglementerne, hvilket effektivt fordoblede højdegrænsen for træhuse til 12 etager. Det håber de vil have en effekt både indenfor landets grænser men også rundt om i verden.

Også i Skandinavien nyder vi godt af store skove og et ønske om at undersøge nye ideer og muligheder indenfor trækonstruktioner og byggeri. I Arstafaltet, Stockholm, er der planer om 200 træhuse og fire 20-etagers tårne i lokalt groet fyr. De skal bygges af de svenske arkitekter Tham & Videgård ved byens havnefront. I København er Henning Larsen i færd med at skabe Fælledby, som er byens første kvarter kun med træhuse. Med sin placering på en tidligere losseplads vil der være plads til 7.000 beboere, og næsten halvdelen af det 18 hektar store område vil være dedikeret til parker og vild natur. Når Skellefteå Cultural Centre åbner næste år, lige syd for polarcirklen i det nordlige Sverige, vil det være landets højeste træbygning. Den er skabt af White Arkitketer, med et design der hylder de lokale byggetraditioner.

”Vi er på kanten af en træ-revolution,” siger Signe Kongebro, der fungerer som arkitekt på projektet Fælledby. ”Der er udfordringer, særligt når det gælder brandsikkerhed, men vi bliver nødt til at gøre træ til en del af den urbane vision, med egne byggeregulativer og lovgivning.

Samtidig er der udfordringen med hvordan træbyggeri anses. Det er et moderne opgør og en bevægelse væk fra materialer med høje CO2 udledninger – det handler ikke om at gå tilbage i tiden. ”Vi bliver nødt til at gøre brug af materialer, vi kan gro mere af. Vi skal se på alternative energiformer, så vi kan nyde frisk luft og sollys,” siger Waugh. ”Det er på tide at gøre op med det system, der har eksisteret før og i stedet begynde at bygge på nye måder.”
 

Text by Emma O’Kelly
6 Orsman road by Waugh Thistleton Architects in Hackney London
6 Orsman road by Waugh Thistleton Architects in Hackney London
6 Orsman road by Waugh Thistleton Architects in Hackney London
Wooden high rises in Stockholm by Anders Berensson Architects
Wooden high rises in Stockholm by Anders Berensson Architects
Faelledby by Henning Larsen architects in Copenhagen
Faelledby by Henning Larsen architects in Copenhagen, Denmark
  • 6 Orsman road by Waugh Thistleton Architects in Hackney London
  • 6 Orsman road by Waugh Thistleton Architects in Hackney London
  • Wooden high rises in Stockholm by Anders Berensson Architects
  • Wooden high rises in Stockholm by Anders Berensson Architects
  • Faelledby by Henning Larsen architects in Copenhagen
  • Faelledby by Henning Larsen architects in Copenhagen, Denmark
Relaterede artikler

MÅSKE SYNES DU OGSÅ OM...