Farveteorier

Forfatter, designer og tværfaglig kunstner Edith Young har gjort det til sit kald at katalogisere farver. Siden hun som fotografistuderende på Rhode Island School of Design skabte sit første tryk, 'The Reds of the Red Caps in Renaissance Portraits', har hun kontinuerligt udviklet sit humoristiske og karakteristiske, visuelle sprog. Et sprog, der opfanger alle de nuancer – det særegne og mystiske – i den måde farver er brugt i kunsten og i verden som hele.

"Konceptet for mine farvepaletter starter oftest med, at jeg anerkender en hyperspecifik typologi inden for kunsthistorien eller den bredere visuelle kultur: at jeg lægger mærke til et mønster og forfølger det," siger Young om sin evne til at spotte røde tråde i kunsten. "Nogle gange starter det med, at jeg opdager en enkelt mærkelig ting, der så leder mig videre til at spørge, om der findes flere af den slags?”

Edith Youngs metode strækker sig ikke kun kunst, men også til vigtige epoker i samtidshistorien. Som nuancerne i kunstskøjteløberen Tonya Hardings kostumer eller de nuancer, som basketballikonet Dennis Rodman har farvet sit hår i. Hendes første bog, 'Color Scheme', som blev udgivet i 2021, bevæger sig let mellem fortid og nutid og udfordrer, hvad der traditionelt betragtes som enten fin- eller lavkulturelt.

“Jeg havde udelukkende arbejdet med materiale fra kunsthistorien før jeg så den biografiske film ’I, Tonya’ i 2017, der for alvor satte hjulene i gang for mig,” siger hun. 'Min mor rapporterede fra vinter-OL i 1994 i Lillehammer og dækkede Tonya/Nancy-sagaen for Sports Illustrated, så som børn hørte min bror og jeg om dem. Tonyas personlige historie smeltede sammen med de levende farver, som var meget sigende for 90'ernes mesh- og spandex-materialer. Tonya var en bootstrapper, én, der klarede sig selv. Hun havde ikke råd til at købe kostumer, så hun lavede dem selv, i præcis de farver hun ville til stor forfærdelse for dommerne. Ud fra en overvejelse af, hvilke visuelle temaer, der kunne gøre det ud for et større paletprojekt, valgte jeg at undersøge Tonyas kunstskøjtekostumer som kulturelle artefakter på lige fod med renæssanceportrætternes røde hatte og David Hockneys swimmingpools.”

Ikke overraskende, gennemsyrer Youngs skarpe blik på farver også hendes hverdag. Hun deler sin kærlighed til specifikke nuancer i sit nyhedsbrev, 'Powers of Observation', som utilsigtet viser unikke aspekter af hendes base, New York City. Disse eksperimenterende, visuelle essays vover sig ind på alle territorier: fra at analysere de grønne nuancer i Manhattans blomsterdistrikt, til den specifikke røde nuance på Roosevelt Islands sporvogne. Disse observationer ledsages af fængende grublerier, der fanger selve essensen af at leve i ’the big apple’.

“Serien er drevet ud fra et koncept. Mine yndlingsværker er multimedielle, hvor sprog, illustrationer, historisk forskning, mine egne fotografier og fotografier fundet i offentlige arkiver og i mit familiearkiv er blandet sammen,” fortæller hun.

"Farver forstærker min fascination af verden omkring mig på en ikke-fornuftsbaseret måde," slutter hun. “Om aftenen føler jeg mig heldig, hvis jeg fanger farven på himlen over New York fra mit vindue, efter solen er gået ned: Det er det allersidste gisp af et pigmenteret hyperlink-blåt skær, før natten falder på.”