Rum påvirker os mere, end vi tror: Vores humør, vores følelser og vores adfærd. Det mener i hvert fald Nikolaj Bebe, Senior Manager og Head of Store Design hos Bang & Olufsen, som har specialiseret sig i at bruge psykologiske greb til at designe kontorer, der både er inspirerende og fordrer produktivitet.
Hans hemmelighed? Det handler om at anskue indretning og rumdesign som en proces, der foregår i flere lag, forklarer Bebe: ‘I første rækker kommer selvfølgelig det rent fysiologiske: Er der plads i rummet? Er der luft nok? Lys nok? De helt basale behov, som heldigvis er sikret gennem lovgivning, der skal beskytte os.’
‘Men så kommer de aspekter, som ikke er reguleret: Hvor højt kan vi tillade os at snakke? Hvor ofte kommer vi til at arbejde sammen eller hver for sig?’
I en tid, hvor de ofte mere budgetvenlige storrumskontorer har vundet frem, ønsker Bebe at fremhæve den kulturelle gevinst ved at indrette arbejdspladsen på andre måder – for eksempel i mindre rum. ‘Begge dele kommer med fordele og ulemper – alting har sin pris,’ siger han.
‘Spørgsmålet er, hvor meget vi er villige til at betale – ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt. For medarbejdernes glæde og tilfredshed afspejler sig også i kvaliteten af deres arbejde.’
Hvilken vej, man designmæssigt vælger at gå, afhænger af, hvilken type virksomhed der er tale om, siger Bebe. Ifølge ham er der ikke noget standardiseret design, der fungerer for alle arbejdspladser. I stedet er hver enkelt virksomhed nødt til at foretage en dyb granskning af deres egen DNA og finde inspiration:
‘Arbejdspladsens fysiske design er nødt til at afspejle virksomhedens værdier: Hvad vil man opnå, og hvordan ønsker man at være som virksomhed? Derfra kan man arbejde med at lade de ting manifestere sig fysisk i designet,’ siger han og tilføjer, at virksomheder også bør overveje, hvilke rammer man sætter for de ansatte:
‘Virksomheder er nødt til at skabe en kultur, der er præget af høj gensidig tillid, og hvor de ansatte har fleksibiliteten til at udføre deres arbejde på den måde, der fungerer bedst for dem. Jo mere frihed og ansvar, de får – og jo mere mening de finder i arbejdet – des mere ejerskab tage de.’
Men hvordan inkorporerer man det rent praktisk? Bebe mener, at det handler om at skabe forskellige områder dedikeret til at arbejde henholdsvis i grupper og enkeltvis.
‘Når vi ikke er på kontoret, bør vi være frie til selv at vælge, hvor vi arbejder. Når vi så er samlet på arbejdspladsen som et team, bør vi til gengæld også bruge tid sammen, hvor vi lytter til hinanden, diskuterer, lærer og bliver inspireret. Hvorfor skulle vi ellers bruge så meget tid på at nå frem til kontoret, hvis vi alligevel bare ender med at sidde hver for sig? Vi mennesker er flokdyr, som konstant søger mening og forbindelse. Derfor er vi nødt til at undersøge, hvordan vi effektivt kan facilitere de ting på arbejdet. Dét er indbegrebet af en indbydende og rar arbejdsplads.’
‘Det betyder også, at vi kommer til fysisk at mærke virksomhedens sjæl. Gennem farvevalget, gennem møblerne og gennem de forskellige værdimarkører. Alt for ofte bliver designet overladt til receptionisten, der vælger nogle skriveborde og stole. Eller en arkitekt, der kun anskuer kontoret som et fysisk lokale og ikke som et rum, der påvirker os følelsesmæssigt. Det er ikke sådan, man designer en arbejdsplads. Vi er nødt til at se på kulturen og lade os inspirere af den.’
Ved at italesætte værdier om, hvordan man opfører sig på arbejdspladsen, hvordan man behandler sine ansatte og kolleger, og hvordan man mentalt forbereder sig på opgaver, kan man faciliterer en mere konstruktiv måde at bruge tid sammen på, siger Bebe.
‘Det er altsammen noget, der skal ske på ledelsesniveau. Vi kan ikke bare designe et flot mødelokale og håbe på, at de ansatte tager det til sig.’
Bebe tilføjer slutteligt, at han går ind for at hente inspiration i naturen, når han designer rum:
‘Naturen er kaotisk og harmonisk på én og samme tid – alting har en funktion. På samme måde bør vi indrette vores arbejdspladser mere organisk og dyrke et miljø, der tilgodeser de ansatte på en meningsfuld måde.’