Folk har forskellige holdninger til materialernes naturlige slid, det vi kender som patina, og de mærker som naturligt metal, stål og læder kan pådrage sig over tid og gennem hverdagens brug.
Nogle foretrækker et uforanderligt look og går efter materialer, der er blevet farvet og behandlet, sådan at de ikke vil ændre sig synderligt over tid.
Andre er fulde af beundring for de ’skønhedspletter’ der findes på ubehandlede materialer, og de forandringer der vil komme til over tid og gennem hyppigt brug. I mange tilfælde foretrækkes gamle møbelklassikere med patina af samlere, netop fordi ar og mærker er så unikke, at selve møblets alder bliver en kilde til beundring. Forandringer er naturlige og de står som en påmindelse om, at naturen er evig foranderlig.
På den anden side er også ønsket om uforanderlighed naturlig. Nogle foretrækker at tingene ikke forandrer sig i så hastigt et tempo som det er tilfældet, og ønsker at opleve en ro i de ting, de omgiver sig med. I deres optik er uforanderligheden et middel til at opnå en sindsro. Skønheden i objekterne er hvor forskellige de er fra os og en verden i evig forandring.
Vi har alle vores meninger og instinktive præferencer, men vi gør klogt i at forholde os til andres æstetiske synspunkter med en ydmyg respekt, og huske på at holdninger til skønhed er forbundet til vores dybeste værdier og behov – også når vores personlige præferencer synes stærke og elementære. For også det er ganske enkelt naturligt.