Vi bryder os ikke om mærkater, eftersom de har en tendens til at reducere muligheder og insisterer på at sætte tingene i kasser indenfor de forskellige discipliners grænser,’ siger Poletto, der studerede ingeniørvidenskab sammen med Pasquero på Turin Polytekniske Universitet, inden de begge startede på London’s Architectural Association, for siden at undervise her og på Bartlett School of Architecture. ’Vi påtager os glædeligt forskellige titler afhængigt af den specifikke sammenhæng,’ siger Poletto. ’Men hvis vi ønsker at gentænke måden hvorpå teknologi og natur kan finde sammen, bliver vi nødt til at genopdage og omskrive måden at gøre det på.’

Pasquero udpeger Gregory Batesons indflydelsesrige bog fra 1972, Steps to an Ecology of Mind, hvilket gav inspiration til studiets navn, som værende central for deres fortælling. Bateson fremstillede teorien om, at verdens problemer stemmer fra forskellen mellem ’måden hvorpå naturen fungerer og måden hvorpå mennesket tænker’.

EcoLogicStudios projekter ønsker at afklare den uoverensstemmelse ved at aktivere et paradigmeskifte fra den nutidige antropocæne epoke mod en ny, bedre sammenhængende verden, hvor menneskeheden og mikroorganismer arbejder sammen - effektivt og holistisk. Det er selvsagt ikke en hverken lille eller nem opgave, hvorfor EcoLogicStudio samarbejder med biologer, ingeniører, kunstnere, computervidenskabsmænd og programmører – og alger, svampe, eukaryote organismer, edderkopper og silkeorme ikke at forglemme – for at fremme arbejdet, både i teori og i praksis.

Et fortløbende initiativ er det ’PhotoSynthEtica’ konsortium de etablerede i 2018, hvor forskningen foretages i partnerskab med Urban Morphogenesis Lab på Bartlett og Synthetic Landscape Lab på Universitetet i Innsbruck, hvor Pasquero for tiden har et professorat i landskabsarkitektur. Det har skabt adskillige arkitektoniske indgribener, kunstinstallationer (Pasquero har også studeret drama og er en ivrig talsmand for kunstens styrke og hvordan det kan bruges til at udtrykke ideer) og en miljøvenlig byplan i Tallinn, Estland.

Visualisering er nøglen til at åbne folks øjne for hvordan fremtidens utopiske bio-byer kan virke. I den henseende er PhotoSynthEtic ’biogardin’, hvilket dybest set er en semitransparent grøn, levende lunge fuld af bakterier, der kan svøbes på bygningers facader, et fremragende udstillingsvindue. Det kan opfange den samme mængde kuldioxid på en dag som op til 20 træer. Det er fotosyntese i stor, og dramatisk, skala.

Beskidt byluft suges ind i gardinets fod og bevæger sig opad, hvor det møder algerne der opbevares indeni, hvilket fjerner forurening, fraskiller kuldioxid og frigiver ilt. Og ydermere bliver den selvlysende efter mørkets frembrud, takket være algernes fluorescerende evner. Gardinet har allerede været i brug, mest mindeværdigt, på Dublins Printworks Building i 2018. 

’Vores arbejde handler om at tilbyde nye elementer, der kan vokse sig til nye typer landskaber, som mennesker kan interagere med og dermed indgå i en én-til-én kontakt med processerne,’ forklarer Paquero. ’For dermed at sørge for, at der på verdensplan kommer mere ansvarlighed hos den enkelte, for hvad gælder vores forbrug og udnyttelse af de ressourcer, der er til vores rådighed.’

Interessen for EcoLogicStudios arbejde er vokset voldsomt de seneste år, efter der er kommet øget fokus på brugen af biomaterialer indenfor design og arkitektur, som svar på den øgede bekymring, når det gælder klimaforandringer. Pasquero viser mig et organisk læder de har ’groet’, fra den samme bakterie som bruges til at fremstille kombucha.

Det var planlagt, at de skulle deltage på Milanos årlige designfestival, indbudt af modevirksomheden Cos, der hvert år sponserer en skelsættende og opsigtsvækkende installation.

Som en fortsættelse af deres fotosyntese-tema var EcoLogicStudios forslag baseret på Lenoardo da Vincis studier i vandturbulens til byens kanalsystem. Desværre er det, som mange andre ting, sat på pause. Men andre projekter fortsætter ufortrødent. Studiet undersøger den biologiske infrastruktur i eukaryote organisme, de arbejder på udviklingen af et nyt filter og bioreaktor (planlagt til at blive præsenteret på Biennalen i Venedig i slutningen af augu

Som en mulig positiv vinkel på den igangværende pandemi, kan netop det vise sig at være en oplevelse, der kan sætte yderligere gang i studiets mission, efterhånden som verden opdager, at mennesket ikke længere frit kan udnytte naturens ressourcer uden alvorlige konsekvenser, og at forskellige faktorer, som forurening, forværrer påvirkningerne af Covid-19.

’Der er behov for at et nyt system, som er gennemsigtigt og integreret, tager over. Et system der har et øko-systemisk blik på vores byer, vores fælles virkesteder og så videre,’ afslutter Poletto. Forestil dig, hvis sådan en ting kunne gå viralt. Nu er tiden inde til at finde ud af, om naturen ikke ved bedst… før det er for sent. st), samt deres Deep Green projekt, der er støttet af United Nations Development Programme. Sidstnævnte bruger kunstig og biologisk intelligens til at skabe nye, grønne økonomier i byerne.