OPLEV MARIE-LOUISE HØSTBOS AKTUELLE OG PERSONLIGE KONTOR

Marie-Louise Høstbo, chefdesigner hos Fritz Hansen, kender vigtigheden af en fantastisk arbejdsplads – et sted, hvor man kan være kreativ, samarbejde og finde inspiration. Hendes eget kontor i Fritz Hansens hovedkvarter nord for København er omhyggeligt kurateret, så det reflekterer hendes personlige smag og behov.

Med gulv-til-loft vinduer og trædetaljer er hendes kontor fuld af farver, personlige detaljer og designklassikere.

“Vi bruger meget af vores tid på at arbejde, så ens arbejdsplads skal føles både inspirerende og indbydende,” siger hun. “I dag reflekterer vores arbejdspladser ofte en kombination af vores personlige og professionelle liv. Designet skal derfor afspejle, hvem vi er som individer og vores stræben efter kvalitet og bæredygtige materialer.” 

Til en central plads i rummet har Marie-Louise Høstbo valgt Kasper Saltos multifunktionelle Pluralis™-bord, der, med sit karakteristiske, underspillede design og sin kompromisløse kvalitet, bringer et helt nyt niveau af funktionalitet til kontoret. 

Arne Jacobsens Serie 7-stole er valgt for designets tidløse form og alsidighed, der gør stolen til et ikon i moderne møbelhistorie. Fås både med drejestel og fire ben, hvilket gør den til en fleksibel løsning til kontoret. 

Også Cecilie Manz’ Pouf, finder man i Høstbos kontor, hvor den æstetisk og funktionelt giver et afslappet alternativ til en ekstra stol.