MARK TAN

Designer Mark Kenly Domino Tan, som har base i København, taler om, hvad der kendetegner godt design.

Hvad er ‘godt’ design? Mange har forsøgt at finde svaret på det spørgsmål, men ikke Mark Tan. ”Det er farligt at gøre sig til dommer over, hvad der forstås ved godt design. Godt design er subjektivt, så du kan hverken stå til dommer over eller kvantificere dets styrker eller fortræffeligheder. Det giver ingen mening, og har heller intet formål, at inddele design ind i godt og dårligt, eftersom alt design, i en vis udstrækning, er nyttigt eller meningsfuldt for nogen.”

Dieter Rams 10 principper for design havde til formål at definere præcis, hvad der gør design godt eller dårligt, og har inspireret generationer af designere efter ham. I overensstemmelse med Rams, er Tan af den overbevisning, at godt design gør et produkt nyttigt, det er gennemarbejdet ned til sidste detalje, langtidsholdbart og ærligt. ’Men design handler ikke bare om udseende’, siger Tan. ’Vores personlige relation til de objekter vi omgiver os med – om hvorvidt de får os til at føle os trygge og sikre – skaber en ramme for vores liv.’

Med en vag interesse i det tingsliggjorte er Mark Tan en selvudnævnt minimalist, der tiltrækkes af enkle men samtidig komplekse former og måden hvorpå rå, simple materialer kan bearbejdes og påvirkes til det yderste. For ham er dét essensen af godt design. ’Vi er på hver vores vis alle sammen minimalister. Den verden vi lever i, kræver en spartansk tilgang til forbrug. Jeg har altid levet mit liv baseret på en teori om, at lidt men godt er det, der gør mig glad. Jeg føler mig fri. Ting får mig til at få en følelse af klaustrofobi,’ fortæller han. 

De få ting han vælger at omgive sig med, har det betydningsfulde og det sanselige som fællesnævner.  

‘Takket være min baggrund er jeg tiltrukket både af den skandinaviske og den orientalske æstetik. Jeg er ret nørdet med ting, jeg finder. Som yngre startede jeg med at samle kunst og har genstande, der har fulgt mig rundt i verden: Min samling af japanske ingefærkar og koreansk keramik med uspolerede overforlader der imiterer naturen; en serie af gamle skitser der viser udviklingen i kunstneren bag. Jeg er fascineret af det intuitive, det taktile og omgiver mig med tekstiler, jeg finder beroligende.”

Tan voksede op omgivet af designermøbler, deriblandt Svanen og Ægget stolene af Arne Jacobsen. Klassikerne blev en del af barndomshjemmet på foranledning af hans mor, der arbejdede i en møbelforretning. Men det var først som voksen, Tan opdagede sin dybe påskønnelse af design. 

‘Godt design er ofte de ting, vi ikke engang lægger mærke til; ting vi benytter dagligt. Der er en medfødt funktionalitet i design. Jeg holder mest af møbeldesign, der har paralleller til mit eget virke – godt håndværk, solide værdier og en respekt for traditioner. For mig er det ligegyldigt om det er den ene eller den anden genstand. Du kan opleve følelsen af godt design i alle typer objekter. Det handler om at gå på opdagelse – og gøre ting anderledes.’