Sean Kelly

HVORDAN STARTEDE DIN INTERESSE FOR POUL KJÆRHOLM? 

Min kone og jeg havde taget en køretur nord for New York City og stoppede ind ved en mindre møbelforhandler, vi kom forbi på vejen.

Her stod et stort, rundt bord (PK54), som jeg syntes var ganske fantastisk. På det tidspunkt havde jeg naturligvis intet kendskab til Poul Kjærholm. Jeg var bare betaget af den finish bordpladen havde, og af det håndværk der lå i bordet. Materialerne var så utroligt gennemtænkte. Jeg plejede at sige, at alt ved det bord var ’følt’. Der var en menneskelig kvalitet i det.

Jeg købte bordet (et PK54) og de PK9 stole der stod om det. Senere, da jeg begyndte at undersøge hvem bordets ophavsmand var, blev Poul Kjærholm lidt af en besættelse for mig.  

HVAD VIL DU SIGE ER DET SÆRLIGE VED KJÆRHOLMS DESIGNS? 

Kjærholms designs har en taktil kvalitet over dem. Når du sidder på en stol eller rører ved et bord, kan du mærke at kvaliteten og færdiggørelsen er utrolig gennemtænkt og alt det bliver kommunikeret til din krop – følsomheden, nærværet og den gode hensigt.

Store designere og arkitekter som Poul Kjærholm forstår den menneskelige krop og er ømme overfor den. Hans arbejder går udover funktion, selvom de naturligvis også er praktiske. Møblerne er komfortable, smukke og indbydende, men de ophøjer det trivielle i det bare at sidde i en stol og slappe af.

Helt basale ting som at sidde eller spise ved et bord bliver næsten magiske. 

ER DINE GRUNDPRINCIPPER FOR AT SAMLE KUNST OG MØBLER DE SAMME?

At have det at arbejde med kunstnere som sin levevej har bestemt påvirket, hvordan jeg tænker om rum. For det er præcis hvad en kunstner gør: forholder sig til rum.

Et hjem skal have en identitet. Vores har en intellektuel rygrad, jeg ikke tror, kan forbedres yderligere. Her er en direkte sammenhæng med Toshiko Mori, Poul Kjærholm og de kunstnere hvis kunst vi lever med.

De udvalgte kunstværker og møbler vi har i vores hjem, står ret fast. Vi flytter møbler rundt, men vi skifter ikke for alvor ud i hverken kunst eller møblement. De to indgår i en fælles dialog med hinanden, synes jeg.

Poul Kjærholms geni ses i hvor elegant og underspillet hans designs er. Det gør, at man kan placere det ved siden af de mest fantastiske kunstværker, og designet vil underbevidst fungere og eksistere i samme dimension som kunsten. Møblerne er ikke selvoptagede og kræver ikke opmærksomhed; de komplimenterer. Jeg vil gå så langt som at sige, at Poul Kjærholms møbler er de bedste at bruge i samspil med fænomenal kunst og arkitektur. At hans møbler også findes på Museum of Modern Art, er et klart bevis for den påstand. 

Der er en fornøjelse at bo med fantastisk kunst og design. Vi er meget priviligerede.