Globalt kapitalforvaltningsselskab

London


Covid-pandemien havde stor indvirkning på arbejdspladser verden over. For et ledende kapitalforvaltningsselskab i London blev nedlukningen en anledning til at forvandle de konventionelle kontorer til en indbydende arbejdsplads med fokus på moderne behov.

Efter flere måneders hjemmearbejde ønskede selskabet i London at opdatere hovedsædet og invitere de ansatte tilbage på kontoret. Til at designe nye lokaler, der kunne understøtte et arbejdsmiljø under forandring, rakte virksomheden ud til Resonate og Pi Group.

Med sine store vinduer fra gulv til loft var kontorbygningen i det centrale London allerede veloplyst. Den er nu blevet opdateret til at imødekomme et skift fra faste arbejdspladser og private kontorer hen mod en mere dynamisk og fællesskabsorienteret hverdag. Her er det klassiske kontor-layout droppet til fordel for en hybrid-tilgang, der tilgodeser såvel individuelle projekter som gruppearbejde.

For at udnytte pladsen bedst muligt og skabe et behageligt miljø er de rummelige lokaler blevet designet med et centralt samlingspunkt for alle ansatte. Det var særlig vigtigt for selskabet, at dette knudepunkt i hovedsædet både har plads til fællesskab og arbejde, og løsningen var i dette tilfælde at prioritere tilgængelighed, komfort og bæredygtige produkter.

Designerne ønskede at skabe en indretning, som er inspirerende og fordrer produktivitet – men uden at fremstå ‘corporate’. Til opgaven valgte de Fritz Hansens Lille Giraf™ - og Jamie Hayons Ro™-stole, der begge er behagelige og tidløse i deres design og materialer.

Langs vinduerne står specialudgaver af Ro™ i hyggelige kroge til at understøtte uformelle møder eller små pauser. Lille Giraf™ , som Arne Jacobsen designede til SAS Royal Hotel i 1959, står i virksomhedens co-working-områder med specialfremstillet ternet polstring og fungerer som en fleksibel og funktionel løsning til samarbejde – ikke mindst takket være den nyttige drejefunktion. Fra det øjeblik, man træder ind ad døren, bliver man mødt af design med omtanke og møbler, der skaber en varm og hyggelig atmosfære.