Siden 1909 har King Edward VII-hospitalet i hjertet af London leveret uovertuffen behandling til sine private patienter. Bag den elegante, historiske facade finder man nu moderne og hjemlige faciliteter, som er designet til at gøre besøget behageligt og effektivt for alle parter.
Indretningsrådgiverne i Pi Group ønskede at skabe et åbent og imødekommende hospital, der kan rumme alle patienttyper. Således er både receptionen, venteværelserne og konsultationsrummene blevet nyinstandsat og indrettet til at fremstå hyggelige og indbydende — mere som luksuriøs indkvartering og mindre som en typisk hospitalsbygning.
En stor udfordring for designerne var at finde de rette siddepladser til patienterne – stole, der både udstråler kvalitet, er behagelige og som let kan rengøres i et klinisk setting. Efter omfattende test faldt valget på Fritz Hansens Ro™-, Fri™- og Fred™, der lever op til hospitalets krav og desuden kan justeres i højden for at imødekomme ortopædiske patienter.
De står i venteværelserne sammen med Planner™-sofabordene.
Udover at være langtidsholdbare fungerer stolene som tidløse statement-møbler, og med deres skræddersyede finish matcher de udtrykket, som Pi Group sigtede efter.