HOTEL ODEON

Odense, Danmark Designet af Barbara Bendix Becker

New Nordic Ambiance

Fritz Hansens velkendte formsprog har været afgørende for projektet, og har præcis det udtryk vi efterstræbte. Det var vigtigt for os, at hotellet også om 10 år stadig virker moderne og relevant – og vækker gæsternes nysgerrighed. Arne Jacobsens organiske former tilfører bygningen poesi, og farver og stoflighed har været et bærende element i hele projektet. Fra de groft vævede tekstiler og let transparente gardiner, til de lyse træsorter og sten.  De bløde beige og grålige toner klæder det lys, vi har i Norden, hvor man vil se at gråtoner skifter karakter og dybde over i violet eller varm beige. Sammen indkapsler de forskellige elementer hotellets identitet.- Barbara Bendix Becker, Designer, Artist & Owner of Studio R7B-Copenhagen
- Barbara Bendix Becker, Designer, Kunstner & Owner of Studio R7B-Copenhagen

Målet var at skabe den perfekte fusion af globalt og lokalt. Standarden er international, mens indretningen er skandinavisk. Hotel Odeon omfavner den nordiske æstetik med en farvepalet i bløde toner, en interesse for håndværk og elegant dansk møbeldesign.

‘Opfattelsen af luksus har ændret sig fra at handle om store krystalkronekroner til at være kuraterede løberuter i lokale områder, fællesspisning, nærværende personale og personlig indretning,« siger arkitekt Pernille Arlien Søborg Henriksen, ejer af Co.designstudio.

Der blev fokuseret meget på materialer og farver på Hotel Odeon. Det taktile tema i stueetagen er reflekteret i hver eneste rum, for at give gæsterne en holistisk oplevelse. Værelserne er skabt og indrettet med en dybtfølt forståelse for former og materialer. Serie 7™ og Grand Prix™ stole fra Fritz Hansen skaber et skulpturelt rum og afspejler tydeligt det nordiske koncept.