The Musket Room

New York City, N.New York City, N.Y., USAY., USA


Comfort Food

Michelin-restauranten The Musket Room i New York er blevet opdateret med elegant og komfortabelt design af Fritz Hansen.

På The Musket Room i New York er det ikke kun maden, de kræser om. Restauranten er kendt for køkkenchef Mary Atteas opfindsomme menu – men også indretningen bidrager til en gennemført luksuriøs oplevelse. Både ude og inde er Fritz Hansens design med til at skabe et elegant rum, der fremhæver stedets internationale rødder og varme, indbydende atmosfære.

Aurélien Barby og Hugo Passos Plank™- og Banco™-bænke i FSC™ -certificeret teaktræ står i restaurantens afskærmede gårdhave som behagelige siddepladser til udendørsgæsterne. Indenfor er flere eksemplarer af Myrestolen – Arne Jacobsens minimalistiske klassiker, der er frontpolstret i afdæmpede nuancer af grøn, beige og blå for at give subtil farve til rummet og matche de mange naturlige træmøbler. Serie 7™-stole i sortfarvet ask står placeret i små, hyggelige kroge, hvor deres kurvede silhuetter afbalancerer de mere stringente linjer fra restaurantens rå, fritlagte murstensvægge og blå specialdesignede bænke.

Møblerne er valgt på grund af deres tidløse udtryk, høje komfortniveau og robuste konstruktion. De imødekommer på alle måder de store krav, der er på et high end-spisested, ligesom de bidrager til The Musket Rooms erklærede mål om at “make regulars feel like family and newcomers feel like regulars.”