Fiskebarens udtryk er på mange måder vokset ud af stedets beliggenhed i det rå, industrielle Kødbyen – et revitaliseret område i indre København, der summer af liv fra de mange restauranter og barer.
Restauranten er specialiseret i seafood, vin og cocktails, og ejerne gør meget ud af at bruge lokale, bæredygtige produkter. De samarbejder ofte med folk, der deler stedets værdier – blandt andet Gut Oggau: et østrigsk vinhus, der producerer biodynamiske vine af høj kvalitet.
I slutningen af 2021 gik Gut Oggau og Fritz Hansen sammen om at skabe fire Grand Prix™-stole farvet med rødvin. Et kunstprojekt, som Fiskebarens medstifter Anders Selmer bemærkede. Han forelskede sig i konceptet, i udtrykket – og i stolene.
Siden indkøbte han de unikke, kantede Grand Prix™-stole til Fiskebaren sammen med de kurvede N01™. Begge modeller i sortfarvet træ med blød læderpolstring – en farvekombination, der matcher Kødbyens minimalistiske, industrielle universe, mener ejerne:
‘Vi blev helt blæst bagover af Gut Oggaus stoleprojekt, og derfra forelskede vi os i Grand Prix-stolene. Til at starte med ville vi egentlig have dem i lyst træ, men i sidste ende var det den sorte version, der bedst matchede restaurantens look. Siden fandt vi en interessant kombination med N01-stolene, som har en form, der står i totalt kontrast, men samtidig matcher i materialerne. Udover stolenes udseende var vi også meget enige i Fritz Hansens tilgang til kvalitet og bæredygtighed, som læner sig op ad vores egen filosofi. Derfor var Grand Prix- og N01-stolene de perfekte valg.’