Din indkøbskurv bliver tømt, hvis du skifter land. Ønsker du at skifte land?

Bech-Bruun
Designet af Anne Krogh

BECH-BRUUN

Århus, Danmark

HVOR RET SKAL VÆRE RET - KRÆVES EN INTUITIV INDRETNING

Det nordiske advokatfirma Bech-Bruun sætter fokus på at fremhæve virksomhedens DNA gennem indretningen. Den danske designer MDD og indretningsarkitekt Anne Krogh har skabt et intuitivt sted til arbejde og trivsel, hvor ekspertise i lov og ret smelter sammen med en gennemtænkt indretning af virksomhedens lokaler. Konceptet for indretningen er nedfældet i virksomhedens designmanual, og indretningskonceptet  bruges i alle Bech-Bruuns afdelinger. Resultatet er en genkendelig oplevelse, så snart man træder ind i en af Bech-Bruuns afdelinger.

Det første møde med lokalerne skal være indbydende og give en følelse af at blive lukket ind i virksomheden. Især belysningen skaber en venlig modtagelse, og i indgangspartiet hos Bech-Bruun skabes stemningen af det naturlige lysindfald kombineret med virksomhedens viden og ekspertise illustreret ved bogreolerne med punktbelysning og de organiske former i Poul Kjærholms klassiske PK9™ stole.

I et mødelokale udnyttes bygningens åbne konstruktion og store vinduer til at sætte stemningen, og her har det store mødebord fået selskab af en Hans J. Wegner klassiker, Kina™ stolen. Indretningen går op i en højere enhed, hvor bordets sorte overflade og stolenes bløde, håndfremstillede træ fortæller en fælles historie. Det er endvidere ældre stole, der er blevet sat i stand og har fået nye sædehynder.

Kina™ stolen i sort ask får kontrast i form af de røde hynder og udtrykker det moderne og sammenhængende design, der går igen på Bech-Bruuns kontorer både i Aarhus og København. Den markante røde farve giver den maskuline indretning kant med fin reference til Bech-Bruun logoet. Det rustrøde tæppe og Svane™ sofaen og stolene markerer et professionelt miljø med et ’hjemligt’ islæt. Svanens organiske form står i en spændstig kontrast til tæppets lineære form, maleriet og Poul Kjærhom bordet, PK61.

Bech-Bruuns nye hovedkontor ligger i en høj bygning ud mod vandet på de bynære havnearealer i Aarhus. Den nye bydel hedder Aarhus Ø og er indrettet omkring et netværk af små kanaler med en helt unik blanding af havnens klassiske industribygninger, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra 1845, flankeret af nye moderne bygninger. 

Sted: Aarhus, Denmark
Projekt afsluttet: 2016
Indretningsarkitekt: Anne Krogh
Kategori: Virksomhed
Områder: Reception, Mødelokale, Bibliotek
Produkter: PK9™, PK61™, China Chair™, Swan™, Swan Sofa™

 

PK9 in a meeting room at Bech-Bruun
China Chair produced by Fritz Hansen
Meeting room at Bech-Bruun with the China Chair
The Swan sofa and chair beautifully located in Bech-Bruun offices
  • China chair in a meeting room at Bech-Bruun