ST CATHERINE'S COLLEGE

Oxford, United Kingdom Designet af Arne Jacobsen

ET FORENET MILJØ

Konceptet bag St Catherine’s College var at finde en balance mellem innovative og traditionelle elementer på Oxford Universitet. I 1957 stod universitetets nyeste og største kollegium over for at skabe et samlende byggeri, der skulle komme til at sætte en ny standard for universitetsbyggeri i Oxford og i resten af verden.

Opgaven gik til arkitekt Arne Jacobsen. I dag står resultatet som en underspillet milepæl i arkitekturhistorien. ”Det er et meget behersket udtryk; det minimale antal elementer og materialer, alt sammen i den smukkeste udførelse. Det er usædvanlig raffineret. Jacobsen viste, at man ikke behøver at føre sig frem med store armbevægelser for at blive anerkendt,” siger Rab Bennetts fra Bennetts Architects, et af Storbritanniens største arkitektfirmaer.

Bygningerne indgår i en klar modulopbygning af kvadrater og gentagelser, der følger traditionen for britiske universitetsbyggerier. Det indebærer en risiko for, at det bliver kedeligt, men det er slet ikke tilfældet. En af bygningerne har facadebeklædning hele vejen ned, en anden har en åben opbygning afskærmet med jalousipaneler, og en tredje er lukket med mursten. Arkitekturen er stærkt inspireret af Mies van der Rohe, men med en skandinavisk tilgang.
Spisesalen på St Catherine’s College har referencer til de ikoniske Oxford-sale, hvor tre langborde for de studerende peger frem mod et let ophøjet podie, hvor bordet for professorer og medarbejdere er placeret. Indhold og proportioner svarer til de ældre Oxford-kollegier, men møblerne er lette, lyse og moderne. De studerende sidder på lette Serie 7™-stole, mens underviserne sidder på specialdesignede Oxford™-stole. Oxford™-stolene har samme høje ryg som stolene på de andre kollegier, men har et ergonomisk design og står på en drejefod for at lette samtalen rundt om bordet, mens den høje ryg skaber et privat, afskærmet rum. Resultatet er en spisesal, hvor studerende og undervisere kan tale, spise og studere i et helstøbt modernistisk univers.

I biblioteket introducerede Arne Jacobsen en mere åben biblioteksstemning, der skaber et uformelt mødested for de studerende. Svane™-stole er opstillet med regelmæssige mellemrum omkring et bord, så man uforstyrret kan dele pladsen med fremmede, samtidig med at man kan tale med de medstuderende og kolleger, der kommer forbi. I en nutidig kontekst virker Jacobsens fokus på at skabe møder mellem mennesker måske indlysende. Men i 1957, da St Catherine’s College endnu ikke optog kvindelige studerende, var det en øjenåbner.

Bygningerne og indretningen har ikke ændret sig meget, siden åbningen i 1963, og hele området er fredet i Storbritanniens højeste fredningskategori. ”Meget samtidsarkitektur er bedst lige efter opførelsen og taber derefter gradvist glansen, men bygninger af denne karakter modnes i stedet,” siger Rab Bennetts. Dermed satte Jacobsen den nye moderne standard for universitetsbyggerier.