MEDIA LIBRARY OF THE CAPUCINS

Brest, Frankrig Designet af Kanal Architects

LÆSEKROGEN REDEFINERET OG REDESIGNET

Mediebiblioteket er en historisk og industriel bygning, som blev forvandlet til et moderne og unikt bibliotek i byen Brest i Frankrig. For Brest er bygningen et stykke historie og har altid været et vartegn i byen. Nu er Brest klar til fremtiden med dets moderne design og møbler, der indbyder til ro og fordybelse i rammerne af et bibliotek.

I 2016 modtog byen Brests borgere dette fantastiske bibliotek til alles fornøjelse. Tilbage i tiden var bygningen et stålværksted for den franske militære flåde. Arkitekternes ønske om bygningens arkitektur blev i høj grad påvirket af byens enighed om at bevare og forstærke det industrielle udtryk bygningen har samt forbinde dette kulturelle samlingssted med byens infrastruktur i form af en svævebane.

Arkitekternes ambition var at beholde den industrielle fortid men samtidig tilføre stedet varme og unikke detaljer og gøre det til et anvendeligt offentligt bibliotek. Arkitekten på dette projekt betragtede sin egen rolle som en formidler af historien på bygningen ved at give den en ny fremtid. Den mest spektakulære måde at opdage denne bygning på er fra byens svævebane, der svæver fra byens midte til bibliotekets hovedindgang. Denne unikke transportmetode giver det absolutte bedste udsyn til det 10.000 m2 store bibliotek, hvilket er et betagende syn. Bygningen er en symfoni af sten og de enorme døre af stål bringer tankerne tilbage til dengang, bygningen tjente som et stålværksted.

Indenfor kan de besøgende opleve bygningens industrielle fortid gennem det høje loft og de mange detaljer i stålkonstruktionen. Arkitekterne har gennem indretningen fokuseret meget på, at de besøgende føler sig velkomne og tilpas, når de oplever biblioteket. Bygningen består af meget få bygningsmaterialer; stål, gummi anvendt i gulvet og beton anvendt som bygningens konstruktion. VIA57™ stolen tilføjer en helt særlig velkommende følelse til de store rum, biblioteket rummer og Caravaggio™ lamperne giver et varmt lys og hænger i en flot linje tro mod de mange bogreolers linjer. Årsagen til valget af disse møbler var minimalisme, komfort, design og styrke.