FH: Hvad er formålet med stedets design?
GB: Tanken var at skabe et sted, der fejrer livets skønhed. Krause Group havde et ønske om at minimere barriererne mellem erhvervsliv og lokalsamfund, og derfor var gennemsigtighed og åbenhed nøglen. Stueetagen er designet til at udviske grænserne mellem inde og ude, og her giver kantinen plads til både medarbejdere og byens borgere. Auditoriet har ligeledes uendelige muligheder og kan bruges til alt fra foredrag, offentlige arrangementer og workshops.
Hr. Krause er kunstsamler, så bygningen er desuden fyldt med kunst. På et tidspunkt spurgte jeg ham, hvorfor han ikke satte skilte på den kunst, der er i bygningen. “Har du et skilt på dit hus?” spurgte han så mig tilbage og sagde: “Nej, det her er kunst, og dette er mit hjem.” Hr. Krause er i min optik en meget visionær mand. Han ville skabe et sted til sin virksomhed, men også et sted, hvor man kan nyde livet med den åbne gårdhave som stedets sjæl.”